Notat vedr Aula

FADDs formand Søren og undertegnede havde i forgårs (14/9 2020) et videomøde med repræsentanter fra KL, KOMBIT og Børne-undervisningsministeriet.

Mødet var blevet til på foranledning af Børne-undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i forlængelse af en henvendelse fra FADD til ministeren  – som en reaktion på en videokonference i juni 2020
(Se nedenfor)

Først og fremmest beklagede og ærgrede alle de deltagende repræsentanter fra KL, styrelser, KOMBIT og ministeriet, at det har taget så lang tid – og vil tage yderligere tid - at nå frem til en løsning.

Alle anerkender problemet og dets omfang.

Mødet var primært opløftende med flere gode nyheder. Og en enkelt dårlig

Den dårlige nyhed først:
En aula-adgang for bostedsmedarbejdere vil være etableret i løbet af 2. kvartal i 2021.

Vi har siden vi første gang hørte om aula bedt om, at man medtænkte bostedsmedarbejderes (eller som det hedder; ’officielt tilknyttede personer’) adgang til systemet af den indlysende årsag, at adgang til informationer og kommunikation var – og er – helt afgørende for opbakning, støtte og kvalificering af indsatsen til anbragte børn og unges skolegang.

Til gengæld er det vores opfattelse, at stort set alle vores ønsker er blevet medtaget i de overvejelser man har gjort sig teknologisk, juridisk og praktisk.

Kort & godt

• Adgang for bostedsmedarbejdere sker i løbet af 2. kvartal af 2021 (forventet!)
• Skolesekretæren bliver omdrejningspunkt for tildeling og fratagelse af medarbejderadgange – hvilket skal være en overkommelig og enkel manøvre, så en medarbejder hurtigt kan få adgang og hurtigt kan få frataget den igen ved stillingsophør.
• Bostedets leder meddeler skolesekretæren hvilke medarbejdere, der skal have aula-adgang til hvilke børn
• Man vil vælge keep-it-simpel-løsninger som meget muligt
• Det bliver muligt at logge ind i systemet (først fra browser, siden fra APP) via uni-log og derefter med en medarbejdersignatur (man vil også selv kunne vælge at bruge sin nem-id)
• Der bliver intet max-antal kontaktpersoner pr. barn
• Beskeder og svar fra bostedet vil i AULA fremstå som med bostedets navn som afsender, ikke som enkeltpersoner
• Der oprettes en aula-postkasse pr barn, som beskeder, korrespondance og informationer lægges i, og som alle med kontaktperson-status vil kunne læse og skrive i. Man vil således kunne overtage og bidrage til en samtaletråd for ex at følge op på en legeaftale med et forældrepar
• Når en medarbejder logger ind vil man blive bedt om at vælge egne børn og eller de børn man er kontaktperson for
• Skole-relaterede billeder og fotos vil kunne hentes indtil informationer om det enkelte barn fjernes 15 måneder efter at barnet har forladt skolen
• Der er generel opmærksomhed på det problem, at en forældre, der har fælles forældremyndighed med den anden forældre, men som har fået et polititilhold, via AULA kan få oplysninger om hvor barnet går i skole og som herved kan få adgang en hemmelig adresse. Sagerne er særlige komplekse, hvis de er uafsluttede eller hvis der er forsinkelser af informationer fra CPR-registret eller hvis der er klager. Man ønsker mest mulig automatik i informationsgangene, men ser i øjeblikket på, om  skolesekretæren kan få hjemmel til at begrænse information til enkeltpersoner underhenvisning til barnets tarv.

 Vi har bedt om:

• at der også laves en who-to-do-what-and-when-to-do-liste til PPR
• at man overvejer hvordan adgang til forældre, der ved sin adfærd ikke fremmer barnets trivsel og udvikling i skolen kan fratages mulighed for at skrive og opslå informationer og kommentarer, men blot kan tildeles en kigge-med-funktion (for at beskytte barnet, forstås)

 Vi har, helt som vi plejer, tilbudt besøg på medlemsinstitutioner, mødedeltagelse, rådgivning, tryktest og afprøvning m.m.

 Der afholdes ny videokonference 29/9, hvor KOMBIT og KL vil fremlægge deres foreløbige bud på en adgangsmodel

 ....

Kære Pernille,

I FADD deltog vi i forgårs (17/6) i et workshopvideomøde om anbringelsesmedarbejderes manglende adgang til AULA – faciliteret af kommunernes IT-fællesskab, KOMBIT. 

I mødet deltog flere repræsentanter fra KOMBIT, fra flere kommuner og fra vores område, og vi fik en kærkommen – og længe efterspurgt - lejlighed til at drøfte forudsætninger, faldgruber, must's og NO-GO's ift AULA-adgang.

Kort fortalt er den gode historie, at vi alle var enige om, at der er et behov for, at anbringelsesstedsmedarbejdere får den helt nødvendige adgang til AULA. Og at det kun kan gå for langsomt.

Den dårlige historie er, at der ikke er udsigt til en snarlig løsning.

Ved mødets afslutning fastslog KOMBITs repræsentant på vores forespørgsel således, at en adgang for anbringelsesmedarbejdere måske kunne være mulig i starten af 2021. (!)

Du har - ligesom vi på anbringelsesområdet - et meget stærkt ønske om, at anbragte børn skal med på uddannelsesvognen.

Vi skriver til dig for at høre om dine muligheder for at få speedet tempoet op i forhold til adgangen til aula for de medarbejdere, der skal være kommunikationspartner i skole/hjem- samarbejdet: Der er hver dag anbragte børn og unge, der stigmatiseres og mister fodfæste både i forhold til læringsparathed og i forhold til deltagelse i fællesskaber – fordi vigtige aula-beskeder ikke når frem til anbringelsesstederne. Desuagtet at man mange steder har fundet mellemløsninger (lån af adgangssignatur fra forældre, mail og SMS-korrespondance med lærerne m.m.)

Vi har længe og i forskellige sammenhænge insisteret på vigtigheden af, at anbringelsesmedarbejdere får formel adgang til aula for at kunne forestå det daglige samarbejde med skolerne.

Transparens i forhold til beskeder, hjemmearbejde, legeaftaler og fødselsdagsinvitationer - med meget mere - er helt centrale forudsætninger for, at anbragte børn på skolerne kan forblive eller blive læringsparate, velforberedte, inviterende og aktive i fællesskaberne.

Og dermed få flere og bedre muligheder for at komme med på uddannelsesvognen.

Vi han undret os over dels at man ikke har indtænkt adgangsaspektet i konstruktionen fra starten (vi HAR sagt det ..) dels at man skal bruge SÅ lang tid på de juridiske og teknologiske udfordringer.

Vi bad på mødet om at få en afklaring af tidshorisont, beslutningskompetence og en handleplan for implementering.

Efter vores opfattelse er der brug for:

1. En APP, der er målrettet anbringelsesmedarbejdere på bosteder og i plejefamilier
2. Adgang til AULA i et omfang der er bestemt af nødvendigheden af at medarbejdere skal kunne give anbragte børn og unge de bedste skoleforudsætninger.
3. At bostedets leder tildeler (og fratager) medarbejdersignaturer - uden maximumantal. Og at det kan foregå med meget kort responstid fra systemet.
4. Tydelige slette- og oprettelsesregler
5. At systemet rummer mulighed for, at man kan udelukke ex voldsdømte fædre/mødre med polititilhold fra adgang til AULA - for at forhindre den dømte i at opsøge barn og den anden forældre på hemmelige adresser.
6. At forløbet fra nu af deles op i 1.0, 2.0, 3.0 osv. versioner, så vi hurtigt kan få etableret de nødvendige adgange. Så må leve med, at de bliver lavet om og rettet til undervejs
7. At retten til - som det hedder - at blive glemt, også har en bagside: Ingen husker dig... Der skal være mulighed for at man kan hente info, fotos med mere, så bevidninger til et børneliv fra skolen også kan fastholdes...
8. At tilladelse til, at anbringelsesmedarbejdere skal have adgang til AULA skal være en del af anbringelsesgrundlaget – fra starten
9. At KL snarest melder en plan for eksekveringen af ovennævnte ud

Vi deltager gerne i et møde om problemet, dets omfang og konsekvenser

Med venlig hilsen

Søren Skjødt & Henrik Kaustrup
FADD

...

/Henrik Kaustrup – 18/9 2020