I anledning af filmen DER KOMMER EN DAG har vi skrevet denne artikel i Frederiksborg Amtsavis:
\r\nFra indledningen:
\r\n"Den sidder i kroppen længe efter, at rulleteksterne er stoppet og efter at ekkoet fra det voksenorkestrerede drengeråb: ”Gudbjerg-bank, Gudbjergbank”, har lagt sig.
\r\nDer kommer en dag – filmen om en periode i Godhavns og andre børnehjems historie - er en stærk følelsesmæssig oplevelse for tilskueren. Hvilket naturligvis er for ingenting at regne i forhold til, hvad de børn oplevede, der i den virkelige verden blev udsat for den behandling, som vi bliver vidner til i filmen.
\r\nGaranterne for at den historie ikke må gentage sig er politikere, embedsmænd og områdets aktører. Og kroniklæsere, familiemedlemmer, naboer. Os alle sammen.
\r\nSom nutidens forvaltere af den kollektive omsorg for udsatte og sårbare børn, er dette vores hovedpointe: I et civiliseret samfund bør vi alle gøre, hvad vi kan for, at ingen børn, hverken anbragte, udsatte eller ikke-udsatte lider overlast – hverken fysisk eller psykisk.
\r\nNu eller i fremtiden.
\r\nDerfor er en film om en 50 år gammel historie både vigtig, interessant og højaktuel.
\r\nVi må og skal forholde os til de spørgsmål, som filmen nådesløst stiller nutiden:
\r\nHvordan er tilværelsen for udsatte børn i dag?
\r\nKan det ske igen?
\r\n\r\n
Hvad gør vi for at undgå gentagelser?"
Dokument: chrome-extension___mhjfbmdgcfjbbpaeojofohoefgiehjai_index.pdf