Overdreven virketrang og uvidenhed kan nogle gange føre til forundringsvækkende optrin.
\r\nDet er en kendt sag, at medarbejdere i virksomheder, organisationer og ministerier, etc. ofte er lidt nervøse for hvad deres chefer – specielt dem med Tigerdyret i ascendanten - kan have udviklet af overdreven virketrang ovenpå ferier og fridage.
\r\nMåske har centerchef Klaus Wilmann, Center for Familiepleje i Københavns Kommune været på en længere ferie.
\r\nI hvert fald efterlyser kommunens Center for Familiepleje – på Facebook - en plejefamilie til en endnu ufødt dreng eller pige, som efter planen kommer til verden ved kejsersnit midt i august.
\r\n- Og vi er mildt sagt overvældede af den massive reaktion, siger centerchef Klaus Wilmann, Center for Familiepleje i Københavns Kommune, til Jyllands-Posten.
\r\nFredag havde over 300.000 set opslaget på Facebook, og det er blevet delt mange gange.
\r\nCenterchefen, som udover at være tidligere formand for Børnerådet ellers er kendt som en mand, der er optaget af fagligt bæredygtige løsninger, har ikke oplyst noget om kvaliteten af de mange reaktioner.
\r\nFor at bruge en Hausgård: Er de fleste de bedste eller bare de fleste?
\r\nVi anerkender om nogen, at komplekse problemstillinger nogle gange skal løses kreativt og nytænkende.
\r\nHvis Københavns Kommune tror på eller har erfaring for, at man kan rekruttere fagligt kompetente plejefamilier gennem Facebook, jamen så ønsker vi dem da held og lykke med projektet.
\r\nPå den anden side set: Såvel et udsat barns forældre som et ufødt barn har krav på al den beskyttelse, vi som samfund kan opdrive.
\r\nDet er ikke første gang Center for Familiepleje i Københavns Kommune går viralt for at søge plejefamilier. Sidste gang mødte centeret også kritik og vi troede ærligt talt, at de havde fået en lærestreg. Kan man blive straffet for gentagne forsøg på tivolisering af udsathed!
\r\nHvad bliver det næste? Hvis det ikke var fordi omstændighederne var så alvorlige, så venter der måske følgende indsatser:
\r\nNyt realityprogram: Hvilken plejefamilie skal have Louise? De skyr ingen midler: Følg den dramatiske kamp om Louise på TV3.
\r\nEller: Autisten Lille William søger plejefamilie – hvis I er hurtige får I også hans lillesøster med i hatten … PS Hun har kun ubetydelige skader efter fejlernæring.
\r\nEfter min opfattelse er der flere røde lygter, der blinker, når man på et socialt medie rækker følelsesmæssigt ud efter en faglig løsning.
\r\nVi kan anbefale Københavns Kommune at gøre ligesom man gør i et stadig stigende antal kommuner, hvor man lader sociale tilbud – ex døgninstitutioner - stå for driften af plejefamilierne.
\r\nErfaringer fra flere kommuner viser, at det ofte er lettere at rekruttere kompetente plejefamilier, når de får mulighed for at blive en del af et fagligt og kulturelt miljø med supervision, fællesskab, aflastning og adgang til generelt at gøre overgangene i udsatte børn og unges liv mere nænsom.
\r\nSom et eksempel på uvidenhed – sådan må man forstå det – demonstrerede radiovært og plejefar Alex Nyborg Madsen et noget begrænset udsyn i DRs ferieserie, Sommer i Systemet, hvor han sammen med selvstændig, tidligere model og tidligere anbragt Malkit Singh besøgte et børnehjem.
\r\nPå et tidspunkt spørger ANM MS: ”Når du siger institutionsbarn og mange børnehjem; hvorfor sidder du så ikke inde?”
\r\nHvorfor skulle den fordom lige luftes der? Hvor var respekten for de børn, der midt i deres udsathed, leder efter håbet og lyset?
\r\nANM betonede senere i samme udsendelse flere gange, at de 2 piger han og hans kone har haft i familiepleje i mange år er ”mine piger”. Den præcisering var måske en anelse ufølsom overfor de biologiske forældre, der angiveligt stadigt spiller en rolle i de to pigers liv.
\r\nBemærkningen fremkaldte hos mig spørgsmålet om hvem er det nu lige, der gør noget for hvem. Hvem skal redde hvem?
\r\nUdsendelsen viste ikke det billede af ANM, som vi almindeligvis forbinder med ham: Rummelig, fordomsfri og med hjertet på det rette sted.
\r\nMåske nogle af dialogerne har været kørt vel hårdt igennem producerens klippemaskine?
\r\nFra vores egen verden forlød det lige på den anden side af midten af juli, at børn, der flygter fra krig og forfølgelse uden deres forældre, ofte anbringes sammen med udadreagerende, selvskadende eller omsorgssvigtede børn og unge, når de placeres i landets kommuner. Det viste et rundspørge, som Radio24syv havde foretaget.
\r\n”Hver femte af de adspurgte kommuner - der inden for det seneste år har modtaget uledsagede mindreårige - har anbragt et eller flere børn på døgninstitutioner eller opholdssteder, der ikke er målrettet målgruppen, men derimod tilpasset danske unge, ofte med svære psykiske eller sociale problemer.”
\r\nSom det forlød i en artikel i Berlingske Tidende 23/7.
\r\nLad os lige holde os til kendsgerningerne: En af konsekvenserne af at være traumatiseret og omsorgssvigtet er, at man kan få svære psykiske og sociale problemer. Nogle optræder desuden udadreagerende og selvskadende. Men børn og unge på døgninstitutioner er ikke kun udadreagerende og selvskadende. Omsorgssvigt kan også komme til udtryk som en særlig skrøbelighed, indadvendthed, og ondt i livet. For slet ikke at tale om de børn og unge, der har psykiatriske lidelser. Det afgørende er, at udsatte børn og unge får den rigtige behandling – og så er det ligegyldigt om de er fra Somalia eller Solrød.
\r\nDer er masser af eksempler på vellykkede anbringelser af flygtninge på danske døgninstitutioner.
\r\nMå jeg desuden minde om, at vi på det specialiserede socialområde er vant til at sætte os ind i andre kulturer, til at handle udviklingsfremmende og til at håndtere meget komplekse problemstillinger.
\r\nSom altid er det et spørgsmål om at skabe det rigtige match mellem barnets behov og en foranstaltnings karakter.
\r\nDer er derfor ikke noget principielt forkert i at anbringe børn, der flygtet fra krig og forfølgelse på døgninstitutioner.
\r\n”Omsorgsarbejdere skal fremover politianmelde børn og demente, hvis de skal gøre sig håb om at få erstatning i forbindelse med voldsomme hændelser.
\r\nErstatningsnævnet har meddelt, at personale, som er kommet til skade efter nærkontakt med børn eller patienter, kun kan få erstatning, hvis episoden meldes til politiet. Det fremgår af nævnets årsberetning.”
\r\nSådan skriver Berlingske 1/8
\r\nFor os at se er en politianmeldelse som forudsætning for erstatning en helt unødvendig og en samarbejdsbelastende stramning af erstatningsreglerne.
\r\nNaturligvis kan det give mening, at vold mod personalet anmeldes til politiet, men så skal motivet være voldens karakter – og ikke om medarbejderen vil være berettiget til erstatning.
\r\nVi har naturligvis tænkt os at følge op på denne sag –i samarbejde med flere af de involverede fagforeninger.
\r\nMåske der skal en lovændring til for at genindføre en mere lempelig praksis.
\r\nTil sidst en god nyhed: Kriminaliteten fortsætter med at dykke.
\r\nDugfriske tal fra Danmarks Statistik vidner om et overordnet fald i antallet af anmeldelser på én procent i andet kvartal af 2015 sammenlignet med det foregående. Og dén gode nyhed kan vi blandt andet takke udviklingen inden for børne- og ungdomskriminalitet for, lyder det fra sociolog og kriminolog på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke. Måske denne oplysning kan lægge yderligere pres på de politikere, der fortsat mener, at den kriminelle lavalder skal nedsættes til 12 år…
\r\nGod sommer – for nu kommer den vist ….
\r\nSøren Skjødt
Dokument: