Januar-klummen 2014
Allerførst og endnu en gang: Tak til folkene bag operation Julegaveregn, som i år har indsamlet godt 215.000 kroner til ekstra julegaver til døgninstitutionsanbragte børn.
\r\nDet betyder, at vi har kunnet glæde mere end 525 børn på danske døgninstitutioner.
\r\nVi har skrevet det før, men de penge giver altså rigtig megen glæde; først og fremmest naturligvis hos de børn, der får den ekstra julegave, men også børnenes familier og de pædagogiske medarbejdere på institutionerne bemærker den indsats julegaveregn lægger for dagen … år efter år.
\r\nTak er kun et fattigt ord …
\r\nOg apropos penge …
\r\nLige inden nytårsfreden sænkede sig over det ganske land offentliggjorde Jyllandsposten (29/12) en kortlægning af prisniveauet for behandlingen af de mest udsatte unge i Danmark: 3 mia bruger kommunerne på utilpassede – typisk unge.
\r\nUndersøgelsen, der omfatter 60 kommuner – herunder Århus og København, men ikke Odense og Aalborg – viser, at 2287 sager koster over en million, 211 sager koster mellem 2 og 3 mio kr., mens 76 koster over 3 mio.
\r\nJP bemærker i en kommentar til opgørelsen, at fysiske handicapsager ikke er medtaget og i øvrigt at kun 60 kommuner ud af de 98 havde indberettet tallene. JP antager derfor, at der findes flere sager end de her omtalte.
\r\n\r\n
Disse tal, som vel at mærke på ingen måde er hverken nye eller overraskende, faldt blandt andre Venstres Eyvind Vesselbo så voldsomt for brystet, at det fik Venstres socialordfører til i TV-Avisen (29/12) at kræve kommunal undersøge af forbruget. Og om effekten af arbejdet med de udsatte unge.
\r\nSom om det ikke foregår i den rigtige verden…
\r\nHan henviste desuden til en række kontrakter, han havde haft adgang til at gennemgå og stillede så det nogle ville kalde det uartige – men i al fald retoriske spørgsmål – går pengene så til lederne eller børnene?
\r\n\r\n
Lad os forsøge at slå det helt fast vedr. døgninstitutionerne i Danmark:
\r\n(fortsættes)
Der udskrives der ikke blanco-checks på millionbeløb
\r\n· Alle anbringelser indeholder som udgangspunkt en grundlæggende præcisering af den enkelte unges behov og succeskrav til ydelsen
\r\n· Ledernes løn er fastfast enten gennem offentligt tilgængelige overenskomster eller aftaler med de bestyrelser der har arbejdsgiveransvar for driften og kerneydelserne
\r\n· Alle behandlingsforløb evalueres og indgår i talrige dokumentations og effektmålingsundersøgelser og systemer
\r\nVi vil rigtig gerne gennemgå procedurer og driftsvilkår med Eyvind Vesselbo, Joakim B. Olsen, Cepos og alle andre, der bærer rundt på forestillinger om, at anbringelsesområdet er landet, hvorfra det flyder med mælk og honning.
\r\nVi vil rigtig gerne diskutere fordele og ulemper ved statslig styring eller markedskræfternes velsignelser og om sammenhængen mellem pris og kvalitet på døgninstitutionerne.
\r\nMen ligesom man på hospitalerne næppe kan finde tid til at diskutere sammenligning af hvad samaritterne kan på Roskildefestivalen med hvad man kan på Rigshospitalets kræftbehandlingsafdeling, så har vi det lidt på samme måde: Den specialiserede viden, der findes på blandt andet døgninstitutionerne, som skal matche de mest udsatte børn og unges behov for omsorg, læring og dannelse, kan ikke sammenlignes de meget billigere tilbud som for eksempel slægts-og familieplejeanbringelser. Der i parentes bemærket er en vigtig del af anbringelsesviften - til de børn, der kan profitere af den type anbringelser.
\r\nVi foretrækker at kalde vores behandlingsarbejde specialiseret, ikke dyrt.
\r\nFordi ’dyrt’ er et relativt begreb. Vi tænker det som en investering i menneskers liv. Som en måde at være anstændig på …
\r\nPræcis som behandlingen af somatiske sygdomme.
\r\nGrundlæggende undrer vi os over, hvorfor det vedholdende er virkninger af psykiske/fysiske belastninger efter vold, misbrug og fravær af omsorg, som nogle politikere har så travlt med at problematisere behandlingsprisen på.
\r\nKomplekse problemer kræver komplekse løsninger. De kan være - nåh ja - dyre .. men de skal være virkningsfulde.
\r\nNår et barn – eller en politiker – får en alvorlig sygdom, så skal vi jo heller ikke stå at diskutere, hvem der skal foretage operationen: Samaritteren eller overlægen …vel?
\r\nGodt nytår
\r\n\r\n
Søren Skjødt, formand for FADD
Dokument:Udskrevet fra www.fadd.dk 11,09,2026